
248
I flere egne af Danmark har man kendt en hybridform mellem stub-
møllen og den hollandske mølle. Nemlig møllen med hat men uden
stjernehjul. Møllen krøjes (vendes) altså som en hollandsk mølle,
mens gangtøjet (det, der driver møllestenene) er uden stjernehjul og
altså identisk med stubmøllens. Denne hatmølle var oftest bygget
som gårdmølle i egne, hvor der var langt til nærmeste privilegerede
mølle. Der er i dag kun bevaret to møller af denne type i Danmark
- den ene er den lille lyngtækkede vindmølle ved Grønnestrand. Der
vides dog at have stået en tilsvarende hatmølle ved Dalsgård i Vive
sogn i midten af 1800-tallet.
I slutningen af 1800-årene blev den automatiske krøjning (vha.
vindrose) udbredt, ligesom automatisk svikning af vingerne blev al-
mindelig. Vindroser er i dag bevaret på Stenvad Mølle, Klostergårds
Mølle, Mariendals Mølle og Bælum Mølle.
Automatisk svikning foregår normal vha. ”edderkop” og trækstæn-
ger på vingerne, hvis bevægelse styres af en ladestok gennem vin-
geakselen. Denne type af svikning er bevaret på Klostergaards Møl-
le, Bælum Mølle og Mariendals Mølle. Tegningens tal: 1: ladestok-
ken, 2: edderkoppen, 3: trækstænger.
Selvsvikker.
Hadsund Egns Museum.
En anden type af automatisk svikning er erdersvikningen, der i
Danmark dels er kendt som ”ren” edersvikning (edersvikning på
alle 4 vinger) og som ”hybridsejl” (edersvikning på 2 vinger og
lærredssejl på 2). Hybridsejl var i Nordjylland bl.a. brugt på Hasse-
Kommentare zu diesen Handbüchern