Viking DDSF Bedienungsanleitung Seite 147

  • Herunterladen
  • Zu meinen Handbüchern hinzufügen
  • Drucken
  • Seite
    / 265
  • Inhaltsverzeichnis
  • LESEZEICHEN
  • Bewertet. / 5. Basierend auf Kundenbewertungen
Seitenansicht 146
147
tallet, men en del af koret stod faktisk helt frem til begyndelsen af
1800-tallet. Denne bygningsdel indgik nemlig i Katedralskolen.
Helligåndsklosteret blev efter sin oprettelse i 1451 en ganske velha-
vende institution, og det er meget tænkeligt, at man da har ønsket
at udvide klosterkirken ved at tilbygge et eller to sideskibe. Desvær-
re har vi ingen viden om dette, for de skriftlige kilder tier, og de ar-
kæologiske undersøgelser mangler.
Kirkegården
Beliggenheden af Helligåndshusets kirkegård kendes ikke med sik-
kerhed. Formentlig lå den syd for kirken på et grundstykke, som
endte i en spids ved Adelgades udløb i Algade.
I 1472 opnåede Helligåndsklosteret tilladelse til at udvide kirkegår-
den i sydøstlig retning, og derved blev grunden nærmest rektangu-
lær med et areal på cirka 1400 m². Til gengæld måtte klosteret be-
tale for en omlægning af Adelgade, så den fik det forløb, den har i
dag. Kirkegården lå herefter mellem Vesterås nu udtørrede leje bag
Gravensgade og Latinergyden (kirken) – Adelgade – Algade.
Under tiden kaldtes kirkegården for ”søndre kirkegård”, hvilket an-
tyder, at der må have været en nordre. Den kan have ligget i Brød-
regården og har i givet fald været på omtrent 600 m². Den søndre
kirkegård eksisterede i øvrigt helt frem til 1795 som kirkegård for
byens hospital, der som nævnt fik overdraget de tidligere kloster-
bygninger ved reformationen.
I forbindelse med en renovering af Aalborg Historiske Museum blev
der i 1999 udgravet en elevatorskakt inde i museumsbygningen.
Herved fremkom der 11 begravelser, som blev arkæologisk under-
søgt. De afdøde må være begravet på den søndre kirkegård efter
1472. Flere af de begravede var lagt i trækister, og den bedst beva-
rede kiste blev optaget til konservering og fremtidig udstilling.
Bevaringstilstand
Der er ikke meget tilbage af det gamle Aalborg, idet de karakteri-
stiske åer og de fleste af husene i dag er forsvundet. Gadernes ud-
bygning har endvidere i nogen grad tilsløret de oprindelige forhold.
Af de bevarede bygninger er de få fredede i en rimelig bevaringstil-
stand, mens andre enten er helt forvanskede (f.eks. huset med Lim-
potten) eller ved ombygninger i større eller mindre grad er under
forvandling. Den smukke Simonis Gård har således i løbet af de se-
neste 25 år mistet en stor del af sin autenticitet.
Toldboden tegnet af H. Kampmann
og bygget i 1900-1902.
Aalborg historiske Museum 2006.
Seitenansicht 146
1 2 ... 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 ... 264 265

Kommentare zu diesen Handbüchern

Keine Kommentare