
198
bejdet med opdyrkningen af mosejorden. Remisen fungerede med
sit oprindelige formål frem til 1960’erne, hvor udstykningen af nye
husmandslodder ophørte, og frem til 1999, hvor Sejlflod Kommune
overtog bygningerne, lå anlægget ubenyttet hen. I dag er Remisen
imidlertid renoveret og fungerer som et arbejdende museumsværk-
sted, hvor en flok af frivillige renoverer og driver en bestand af de
gamle maskiner fra mosearbejdet.
Tofte Skov (94c)
I den sydlige del af Lille Vildmose ligger dyrehaven Tofte Skov som
et vidne om en helt anderledes udnyttelse af mosen i nyere tid end
de landbrugs- og industrimæssige formål, der har været udfol-
det længere mod nord. Området omkring den gamle landsby Tof-
te var således frem til 1991 ejet af Schimmelmann-familien på Lin-
denborg, der i skoven syd for landsbyen drev vildtpleje og skov-
drift, men som i øvrigt lod skoven og mosen henligge uberørt som
jagtområde. I 1880 opstod der så stor uenighed mellem Schimmel-
mann og bønderne i Tofte, hvis marker gentagne gange var blevet
ødelagt af grevens jagtdyr, at greven besluttede at nedlægge alle
landsbyens fæstegårde. I 1901 var der således kun én gård tilbage,
Toftegård, og da greven i 1926 kunne overtage denne, lod han he-
le området indhegne med et vildthegn, og kort efter opførte han en
prægtig jagthytte af træ i nationalromantisk stil på det højeste punkt
i midten af Tofte Skov. Jagthytten blev således placeret, så der var
udsigt over hele moseområdet mod nord – og så den kunne ses fra
mosearealerne. Engang efter 1900-tallets midte var greven dertil
blevet så dårligt gående, at han for at kunne fortsætte jagten lod en
dræsine-bane indrette på et gammelt stiterræn (Dragsgårdstien) ud
til to små søer, såkaldte luner, i Tofte moses ellers helt uvejsomme
arealer.
Kronvildt i Tofte Skov.
Morten Pedersen 2006.
Hvor man nogle få kilometer mod nord kæmpede en hård kamp for
tørlægning af moseområderne, så folk fra fattige kår kunne få de-
res eget udkomme på de nyudstykkede husmandssteder, var udnyt-
telsen af mosens arealer altså af en helt anden overflødighedsbeto-
net karakter omkring Tofte Skov. Dyrehavens indretning – til dels på
et areal, der tidligere havde været anvendt til almindelig eksistens-
opretholdelse i landsbyen Tofte – på en både udsigtsrig og synlig
placering – medvirkede således til at skellet mellem herremanden
og områdets ’mindre folk’ kunne opretholdes ikke kun på et øko-
nomisk, men også på et mere mentalt niveau. Dette blev yderligere
Kommentare zu diesen Handbüchern