
173
bykirke med gotisk tilbygning af våbenhus og tårn. Imidlertid er kir-
kens indre rigt udsmykket i såvel renæssancetid, repræsenteret ved
enkeltstykker, som i 1700-årene, hvor kirken underkastedes en næ-
sten fuldstændig udsmyknings- og udstyrsmæssig omkalfatring, be-
kostet af Chr. Christensen til Klarupgård, udført af Aalborgmaleren
Laurits Friederich Weise. Det er en udsmykning, der bl.a. inklude-
rede det i det lille kirkerum næsten pompøse og imponerende her-
skabspulpitur, udsmykket med pietistiske emblemmalerier af usæd-
vanlig fornem kvalitet. Der er tale om en udsmykning, som ikke er
typisk for en landsbykirke, og som, på trods af de skiftende tiders
mange nedslag, giver kirkerummet en usædvanlig helstøbt karakter,
som man sjældent finder i landsbykirker. Skal man nævne en pen-
dant, hvor noget af det bedste i 1700-tallets emblemmaleri er re-
præsenteret, må det nærmest være Søndre Sogns, nu Sortebrødre
Kirke, i Viborg.
Klarup Kirke.
Hals Museum 2006.
Hertil kommer, at Klarup kirkes placering i dag adskiller sig fuld-
stændigt fra den typiske landsbykirkes placering, hvor den enten lå
centralt i byen eller på et nærliggende højdedrag. Der er ingen spor
efter den gamle Klarup landsby. Klarup kirke ligger i dag inde midt
i et parcelhuskvarter. Arealerne mod vest, mod stationsbyen Klarup,
er fuldt udbyggede; en bygade med detailhandel adskiller de to by-
dele. En væsentligere udbygning har derfor fundet sted mod øst, ud
over bakkeøen. Tidligere ledte en allé fra kirken til den mod nord
liggende Klarupgård.
Klarupgård
Klarupgård beliggende nord for Egensevej optræder i de skriftlige kil-
der i tidlig middelalder. I det hele taget er Klarupgårds tilstedeværelse
som en herregård med hovedgårdsrettigheder en væsentlig årsag til
den righed af skriftlige kilder, der findes til Romdrup og Klarup sog-
nes historie. Alléen fra Egensevej ind til gården er rester af den oven-
for omtalte allé. Hovedfløjen mod nord er opført af Magdalene van
Ginchel i slutningen af 1600-tallet, mens avlsbygningerne, et treflø-
jet anlæg der lukker sig om gårdrummet op mod hovedbygningen, er
opført af Arnold Branth i 1858, efter tegninger af arkitekt Ferdinand
Meldahl, der bl.a. ledte arbejdet med genopførelsen af Frederiksborg
Slot i Hillerød efter branden i 1859. Skønt fra vidt forskellige perio-
der giver Klarupgårds bygningsmasse et homogent indtryk. I det lille
skovstykke vest og nord for gården er i øvrigt bevaret flyverskjul og
reminiscenser af feltmæssige anlæg fra anden verdenskrig, idet det
Kommentare zu diesen Handbüchern