
186
I 1781-1782 anlagde Buchwald en linnedfabrik efter overenskomst
med det kongelige kommercekollegie, der også støttede projek-
tet med bekostning af byggeriet af huse til beboelse for driftsleder
og ansatte, spindehus, vævehus med 20 vævestole, heglehus (hvor
man kæmmede hør), kogehus til et blegeri (hvortil der gik 200.000
stykker tørv årligt) og et marketenderi. Baggrunden for den store
støtte var, at man ønskede at uddanne landbefolkningen til en in-
dustriel produktion. Linnedfabrikken kom derfor til at fungere som
væveskole, og i første omgang blev den ledet af englænderen John
Gordon, som i 1768 var blevet hentet til Danmark for at virke for in-
troduktionen af klædefabrikation i provinsen. Væveriet forudsatte
en husflidsbaseret fremstilling af garn, og med fabrikkens placering
på et gods kunne en sådan organiseres på grundlag af det allerede
etablerede net af fæste- og hoveriforpligtelser. I 1785 havde fabrik-
ken således 400 tilknyttede spindere, der producerede råmaterialer
til væveriets 20 vævere. Linnedvæveriet fortsatte med statens støtte
frem til 1809.
I 1805 oprettedes en stentøjsfabrik med en møllestue til formaling
af lermasse og glasur, en tørrebænk til tørring af lermasse, en prø-
veovn, en stor produktionsovn, et glasurkammer og magasiner. Fa-
brikken fik imidlertid aldrig stor succes, og efter en brand i 1820 op-
hørte produktionen.
Fajancefabrikkens stemmeværk ved
bagkanalen. Til venstre fabriksøen, i
baggrunden Doktor-gården.
Morten Pedersen 2005.
Endnu mindre succes var der med etableringen af et glasværk i
1803. Det var tanken, at produktionen skulle baseres på tørve-
brændslet fra Vildmosen, men da det viste sig, at dette ikke hurtigt
nok kunne tilvejebringe den fornødne varme, blev forsøgene indstil-
let i 1805.
Værst gik det dog med etableringen fra 1798 af det såkaldte labo-
ratorie, der i første omgang kom til at bestå af et sæbesyderi og et
saltkogeri. Da sæben lugtede fælt, og da saltet heller ikke blev godt,
blev produktionen således hurtigt indstillet. Heller ikke forsøg på
fremstilling af salpeter og andre kemiske fabrikationer gav andet re-
sultat end en masse spildte midler og kræfter.
Kommentare zu diesen Handbüchern