Viking DDSF Bedienungsanleitung Seite 180

  • Herunterladen
  • Zu meinen Handbüchern hinzufügen
  • Drucken
  • Seite
    / 265
  • Inhaltsverzeichnis
  • LESEZEICHEN
  • Bewertet. / 5. Basierend auf Kundenbewertungen
Seitenansicht 179
180
Kompagniet stillede op i 16 geledder og gik til angreb, ned ad bak-
ke mod de preussiske tropper, som i god dækning og med bedre vå-
ben (forladegeværer mod den danske bagladegeværer), afventede
angrebet. På 200 meters afstand åbnede preusserne ild, og flere
danske soldater faldt om, men stormløbet fortsatte, idet selv de så-
rede, der var i stand til det, rejste sig og løb frem. Flere salver fulgte,
og ca. 20 m fra det dige, hvor preusserne havde søgt dækning, brød
angrebet sammen. De danske tab var 97 døde og sårede; 21 døde
på stedet, 13 senere, og naturligvis mange tilfangetagne. Få dan-
skere undslap sammen med Beck, der på sin hest havde overværet
angrebet fra Kongehøj, mens andre strejfede rundt i nogle dage, fik
civilt tøj af lokalbefolkningen, og ad omveje kom tilbage til Nørre-
sundby. Preussernes tab var tre sårede.
Faktisk var sejren set med preussernes øjne både alt andet end sik-
ker og overraskende. Da de opdagede, at de blev angrebet sydfra,
troede de sig omringet, og de preussiske officerer overvejede endog
at overgive sig, men besluttede sig for at skyde for at kunne klare
frisag ved en eventuel senere undersøgelse. Hertil kommer, at kun
omkring 70 af de 124 preussiske soldater kom til skud.
Beck hævdede selv, at han havde ført sit kompagni korrekt, og skønt
der åbenlyst var tale om store tab som følge af ledelsesfejl, fik af-
færen ingen konsekvenser for Beck. Han blev udnævnt til brigade-
kommandør, senere forfremmet til oberst og senere igen udnævnt
til kommandør af Dannebrogsordenen.
En del af de faldne blev begravet på Gunderup Kirkegård, hvor der
findes et mindesmærke for Lundbyofrene, ligesom der som nævnt er
opstillet et sådant umiddelbart syd for Lundby.
Bevaringstilstand
De to gravhøje er velbevarede.
Som struktur, dvs. som regelmæssig vejforteby, er Lundby velbeva-
ret. I detaljen, dvs. for så vidt angår de enkelte huse, er byen mindre
velbevaret, al den stund hovedmassen af byggeri er parcelhuslig-
nende bebyggelse opført i nyere tid, når bortses fra enkelte undta-
gelser, herunder ”Lundby Hus.
Sårbarhed og virkemidler
Rejsning af yderligere vindmøller i området bør undgås, ligesom
rydning af hindbærkrattet på Kobbelhøj er tilrådeligt.
Lundbys struktur som regelmæssig vejforteby forekommer ikke
umiddelbart at være sårbar eller truet. Lundby har slet ikke i samme
omfang som områdets øvrige oplandsbyer været udsat for bebyg-
gelsesmæssig udvikling, for udvikling af et parcelhus- eller forstads-
kvarter til Aalborg. Skulle en sådan udvikling imidlertid sætte ind, er
det indlysende, at byens velbevarede karakter af regelmæssig vej-
forteby vil være truet, herunder de kvaliteter i forbindelse med Tf-
ningen ved Lundby, jf. nedenfor, der i dag forlener stedet med store
fortælle- og oplevelsesmæssige kvaliteter. Det ville være uheldigt,
hvis området fra Kongehøj mod nord over mindestenen for træfnin-
gen til skellet i den sydlige parcel bebygges, og derved umuliggør
en oplevelse af det landskab, i hvilket træfningen ved Lundby ud-
spillede sig. Jf. bemærkningerne under afsnittet kontekst/sammen-
hænge bør området behandles med største varsomhed.
Seitenansicht 179
1 2 ... 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 ... 264 265

Kommentare zu diesen Handbüchern

Keine Kommentare