Viking DDSF Bedienungsanleitung Seite 245

  • Herunterladen
  • Zu meinen Handbüchern hinzufügen
  • Drucken
  • Seite
    / 265
  • Inhaltsverzeichnis
  • LESEZEICHEN
  • Bewertet. / 5. Basierend auf Kundenbewertungen
Seitenansicht 244
243
Tid
Nyere tid
Sted/topografi
Vandmøller
Der findes ikke mange oplagte vandmøllesteder i Nordjylland, da
vandløbene enten har for lidt fald eller for lidt vandføring (eller beg-
ge dele). I det flade landskab bestod tilpasningen derfor oftest i, at
der etableredes en opstemning, så vandet blev samlet i en mølle-
dam, hvorfra det i reguleret mængde kunne ledes ind til møllehju-
let. Der kunne også være tale om gravning af kanaler, hævning af
vandstanden i søer, anlæggelse af lange træslisker eller regulære
omlægninger af vandløb.
I Østdanmark ligger åerne ofte i dybe dale, der danner skel mellem
ejerlav. Langs åerne findes græsningsområder for landsbyer, der
ligger trygt oppe på det tørre, hvor de er omgivet af deres agerjord,
mens møllerne befinder sig i ådalene i afstand fra landsbyen.
Anderledes var det i store dele af Nordjylland, hvor vi finder de bre-
de, flade ådale, på hvis sider kreaturer blev græsset. Her er lands-
byerne mere orienteret mod engene og vandløbet. Ved de meget
brede åer, som f.eks. på Nordjyllands litorinaflader (hævet hav-
bund), var opstemning direkte på vandløbet umuligt. Det ville k-
ve en kæmpe dæmning tværs over ådalen og ville så resultere i, at
store engarealer blev oversvømmet. Til mølleanlæg udnyttede man
derfor oftere tilløbene til disse åer, eller man anlagde møllen i for-
bindelse med fremspringende kilder på dalsiden. Kelddal mølle får
f.eks. sit vand fra en kilde i en sidedal til den store Halkær ådal.
Vindmøller
Mens vandmøllerne blev lagt, hvor der var de bedste muligheder for
opstemninger, var placeringen af vindmøller mere fri. Mange vind-
møller er bygget i forbindelse med en allerede eksisterende vand-
mølle. Det eneste krav til placeringen var, at der var vind nok. Det
har sjældent været et problem i Nordjylland, hvilket kan aflæses af,
at vi ingen egentlige gallerihollændere (hollandsk mølle, hvor der er
et galleri (ligner en altan) hele vejen rundt om møllen – f.eks. Dyb-
bøl Mølle) har eller har haft. Det var ikke nødvendigt at bygge møl-
lerne så høje for at få dem op i vind. Enkelte møller (Sindal, Vodskov
og Øster Sundby) er bygget ovenpå en magasinbygning, og de er
dermed højere end gennemsnittet.
Vand- og vindller i Nordjyllands Amt
Kulturmiljø nr. 11a, b, c, d, e, f
Tema
Industri/håndværk
Emne
Mølleri
Seitenansicht 244
1 2 ... 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 ... 264 265

Kommentare zu diesen Handbüchern

Keine Kommentare