
133
Limordsbroen set fra Nørresundby.
Det anes, hvordan vejen opsluges af
det høje byrum skabt af 1930’ernes
etagehuse. 2003.
Foto: Jan Sloth-Carlsen.
Den nye bro blev indviet under overværelse af statsminister Sta-
uning og 30.000 – 40.000 tilskuere 30. marts 1933, altså kort efter
gennemførelsen af den sidste etape af Vesterbrogennembruddet i
slutningen af 1932 og netop i tide til åbningen af NU 1. juni 1933.
På Nørresundbysiden blev brolandingen ligeledes præget af moder-
nismen og især den lokale arkitekt Charles Jensens udformninger
af de nye bygninger ved de indfaldsveje, der blev etableret fra det
gamle landevejsnet til broen.
I første omgang var det tanken, at broen skulle tilsluttes den gam-
le landevej, der mod nord gik hen over byens torv og fordeltes af
de smalle Østergade og Vestergade med retning mod henholds-
vis Vendsyssel og Thy, og i 1929 tegnede Charles Jensen en klas-
sicistisk ’Brogård’ til opførelse umiddelbart nord for brolandingen.
I 1932 blev planerne imidlertid ændret radikalt med det resultat, at
trafikken i stedet blev ledt mod øst og vest på nyanlagte brede og
buede veje (Østerbrogade og Vesterbrogade) straks efter brolandin-
gen. Som på Aalborgsiden blev der altså skabt en moderne rationel
byplan, der tog hensyn til kravene fra den stigende bilisme.
Brogården ved Limordsbroens lan-
ding i Nørresundby. Østerbrogade
og Vesterbrogade deler sig til hver
side af bygningen. 2003.
Foto: Jan Sloth-Carlsen.
Også bygningerne langs det nyanlagte vejnet i Nørresundby blev
formet af 1930’ernes modernisme. Charles Jensens Brogård æn-
drede udtryk fra et traditionelt klassicistisk hus til en funktionalistisk
bygning opført i det dengang til etagehusbebyggelser helt nye byg-
gemateriale jernbeton. Bygningen fik flade tage, markante karnap-
fremspring og store udkragede altaner, og den blev således i vid
udstrækning formet af de helt nye muligheder, der var opstået med
brugen af jernbeton i etagehusbyggeriet. Et stort midterparti ud-
gjorde front mod den nye bro, mens nedtrappede sidebygninger
dannede facader mod torvegade og Skrågade.
Kommentare zu diesen Handbüchern