135
formning og tanke. Flere af bygningerne er særdeles velholdte, her-
under boligbebyggelsen Enighedslund og forsikringsselskabet Fremti-
dens hovedsæde ved gennembruddets sydlige indgang samt bygnin-
gerne omkring den cirkulære plads ved viadukten over jernbanen.
Andre af bygningerne har imidlertid lidt en del overlast. Det er over-
ordnet betragtet bl.a. kommet til udtryk ved borternelse og om-
bygninger af altaner, ændringer i de oprindelige facademateria-
lers udtryk (ved bemalinger og berapninger) og ikke mindst ved ud-
skiftninger af de oprindelige vinduer til nye i andre farver og typer,
hvorved oplevelsen af bygningerne er ændret markant. Som et sær-
ligt uheldigt eksempel kan Carlo Odgårds iøjnefaldende konkave
bygning på det sydlige hjørne mellem Vesterbro og Algade frem-
hæves. Her er det oprindelige stramme og elegante facadeudtryk
stærkt forstyrret af ommuringer af vinduespartierne, ændringer i
bygningens overflade og tilføjelsen af en gesims øverst på bygnin-
gen, der med en snert af klassicisme forekommer helt malplaceret i
den ellers strengt funktionalistiske sammenhæng.
Kun enkelte af funkisbygningerne er nedrevet, bl.a. Den ny Kildere-
staurant fra 1932, der har måttet vige pladsen for det nuværende
Hotel Hvide Hus’ høje bygning.
I efterkrigstiden er en række nye bygninger kommet til i hullerne
mellem 1930’ernes funkisbygninger, dels som udfyldning af huller
dels til erstatning for nogle af de ældre huse, der i første omgang
overlevede gennembruddets nedrivninger. Blandt de mere markan-
te kan nævnes den ny Aalborghal fra 1952 på østsiden af Vesterbros
sydlige del, og Jacob Blegvad og Torben Poulsens såkaldte Kollektiv-
huset fra 1956 yderst på vestsiden ved Limordsbroens landing.
Oplevelsen af Vesterbrogennembruddet og 1930’ernes bebyggelser
forstyrres stærkt af nyere byinventar som gadebelysninger, trafiklys,
el-ledninger, bevoksninger og skiltning.
3. Limordsbroen og Nørresundbys brolanding
Limordsbroen fra 1933 udgør endnu bindeled mellem Vesterbro
på Aalborgsiden af Limorden og den bevarede udfletning til Øster-
brogade og Vesterbrogade syd for Nørresundbys gamle bydel. Ved
den nordlige brolanding står Charles Jensens brohus i en særdeles
velbevaret stand, der går igen ved flere af bygningerne langs Ve-
sterbrogade, herunder Solgården. Som på Vesterbro i Aalborg har
flere af 1930’ernes funkisbygninger i Nørresundby imidlertid lidt
overlast ved forskellige ombygninger. I Nørresundby er oplevelsen
af tredvernes bygninger dertil ligeledes noget forstyrret af nyere ga-
debelysninger, trafiklys, el-ledninger, bevoksninger og skiltning.
Sårbarhed og virkemidler
Der foreligger enkelte fredninger af bygninger indenfor kulturmil-
jøets grænser, bl.a. Brigadér Hallings Gård (Vesterbro 77), hvor det
gamle forhus med kvist og trekantgavle over endefagene (ca. 1780)
har været fredet siden 1954 og Nordjyllands Kunstmuseum. Ingen
af 1930’ernes bygninger er imidlertid fredede.
Aalborgtårnet på toppen af Skovbakken tjener i dag som vartegn
for Aalborg, og selvom det ikke er omfattet af hverken fredninger
eller beskyttelser i lokalplanlægningen synes det ikke truet.
Ønskehuset på hjørnet af Kong Chr. Alle og Duebrødrevej, der sam-
men med Aalborgtårnet udgør det bedst bevarede levn efter Nord-
jysk Udstilling i 1933, er på baggrund af vurderingen med høj beva-
Kommentare zu diesen Handbüchern