
216
Næs kom herefter under kronen. Ved en pantsættelse til Iver Friis til
Haraldskær i 1544 bestod gårdens tilliggende af 7 gårde og 1 møl-
le i Blenstrup, hvortil lagdes 12 gårde og 1 mølle i Brøndum sogn.
I 1561 fik kongens staldmester Holger Tønnesen Viffert Næs ved et
mageskifte. Men det var ikke før efter hans død og broderen Cor-
fitz Vifferts overtagelse af både gården og fæstemøen i 1571, at der
blev opført en ny hovedbygning til erstatning af det under Grevens
fejde afbrændte anlæg.
Corfitz Viffert, der besad flere betydelige len, forøgede således til-
liggendet til Næs, og i 1583 stod en ny hovedbygning, gårdens
søndre fløj, færdig på det gamle voldsted omgivet af vandfyldte gra-
ve. Bygningen blev rejst af mursten på en svær kampestenssokkel i
to hele stokværk med anselige kældre og endnu et halvt stokværk
foroven. Dertil kom runde hjørnetårne ved sydøst- og sydvesthjør-
net og mod syd to karnaptårne, der flankerede en gennemkørsel.
På gårdsiden opførtes et ottekantet vindeltrappetårn, hvorpå hele
byggeriet blev bevidnet på en tavle, der beretter, at ”ærlig og velbyr-
dig mand Corfitz Viffert og Anne Gyldenstierne lod bygge dette hus
1583.” Bygningens renæssancestil gav sig til kende i en række byg-
ningsdetaljer, bl.a. sandstensindfatninger omkring vinduerne med
sandstensskulpturer i de trekantede vinduesspejl. Ud over hoved-
bygningen opførte Corfitz Viffert formentligt en nordre fløj, inden
han i 1592 døde på Kalundborg Slot.
Næs overgik derefter først til enken Anne Gyldenstierne, og efter
dennes død i 1595 til datteren Christence, der ægtede først Mogens
Bille til Mogenstrup og derefter rigsråd og statholder Breide Rant-
zau. Under sidstnævnte blev østfløjen opført, hvortil der anvendtes
en del af murværket fra den middelalderlige forgænger. Hertil hør-
te ved Christian d. 5’s matrikel i 1688 to bindingsværksbygninger,
østre og vestre hus, der var forbundet af en brandmur. Borggårdens
eneste forbindelse med omverdenen var således via vindebroen,
der sammen med to fiskekamre også nævnes i 1688.
Kommentare zu diesen Handbüchern