Viking DDSF Bedienungsanleitung

Kulturmiljøer( For Aalborg Kommune )

10Skibssætninger på Lindholm Høje. Aalborg historiske Museum 2005. I en del hedeområder findes bevarede marksystemer fra jernalde-ren, for eksempel Fos

100BevaringstilstandNørholm har bevaret en stor del af sin bebyggelsesstruktur og sit præg som en agerdyrkende landsby. Især opleves det ved den gam-l

101nok også være sikkert at sige, at de rækker tilbage til mindst den sene vikingetid i 1000-tallets første halvdel. Blot er der aldrig fore-taget und

102Anvendt kildematerialeAalborg Kommune: Lokalplan 01-019. Nørholm Landsby. Teknisk Forvaltning 2003.Frederiksen, L.: Bidrag til Nørholm Sogns Histor

103Store Restrup husmandsudstykningSted/TopografiStore Restrup, Sønderholm sogn.Husmandsudstykningen fra herregården Store Restrup ca. 12 km. sydvest

104St. Restrup 1932. Lokalarkivet for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne.Som modsvar på den voksende fattigdom blandt husmændene tog staten initiati

105Kort over udstykningen af Store Re-strup. Store Restrup lokalhistoriske Arkiv.Herregården Store Restrup kendes siden begyndelsen af det 15. år-hund

106ke at erne muligheden for et salg af barokanlægget valgte at lade det beholde et tilliggende på 550 tdr. land. Først da hovedbygnin-gen i 1913 ble

107ri. I 1917 opstillede husmandsforeningen en kandidatliste til sogne-rådsvalget med det resultat, at der – som ved de efterfølgende valg – blev valg

108dyrkede areal syd, vest og nord for den gamle herregård vidner ty-deligt om overgangen fra en stor dyrkningsenhed til mange små.Enkelte af brugene

109Sårbarhed og virkemidlerAf herregården Store Restrup har den trefløjede hovedbygning (1723, ombygget ca. 1760-70) samt mur med piller mod øst og gra

11Endvidere er Aggersborg-området (72) og Fyrkat (116) udpeget som værdifulde kulturmiljø fra vikingetiden, ligesom Sebbersund (79) med Sankt Nikolaj

110land i tiden omkring 1900 måtte gribe til andre midler end indvan-dring til byernes fabrikker og servicefag, for at løse problemerne med et befolkn

111Godthaab HammerværkSted/Topografi(OBS. Afgrænsningen af kulturmiljøet ved Godthåb Hammerværk er udvi-det i forbindelse med kommuneplan 2009, men fr

112Oprindeligt har de to anlæg været beliggende frit, men efterhånden er landsbyen Godthåb vokset frem omkring fabrikken i første omgang som følge af

113Tegning af papirmøllenSelve smedjen er nedbrændt og genopført flere gange, senest i 1915, hvor-fra den nuværende såkaldte vestre smedje med et papdæ

114en række flerfamilieshuse til udlejning, énfamilies ejerboliger og offentlige institutioner med støtte fra Zinck-familien. På den måde blev det patri

115Vandkraften var afgørende for fabrikkens drift næsten frem til værkets ned-læggelse i 1985, og vandreguleringssystemet er derfor bevaret, således a

116På trods af en lokalplan møntet bl.a. på at friholde et areal ved Ridemands Mølles møllesø for bebyggelse er søen i stigende grad blevet omkranset

117å gennem en regulering både som kraftkilde og som transportvej til Limorden, og dertil blev et omfattende kanalanlæg etableret ud til Vildmosen me

118Sted/TopografiMellem Strandvejen, Poul Paghs Gade, Jernbanen og Limorden i Aalborgs vestby.Fabrikkens placering på Strandvejen i Aalborg blev opri

119KarakteristikOmkring 1800 var der 100 lovlige småbrænderier i Aalborg. Fra o. 1840 koncentreredes spritfremstillingen i Aalborg på stadig fær-re og

12Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen 2006. I Nordjylland er følgende klostre udpeget som værdifulde kulturmil-jøer. Børglum Kloster (i

120Udgangspunktet for den store succes med Aalborgfabrikkerne fra midten af 1800-tallet var først og fremmest, at Isidor Henius fra Tyskland indførte

121Brænderitårn fra 1931. Ikke længere i brug, men bevaret på sin oprinde-lige plads. 2003.Fabrikken fra 1931 er tegnet af Alf. Cock-Clausen, der fung

122med færdsel til og fra fabrikken af bærmeudleveringens placering på et let overskueligt sted midt på den forreste gårdsplads. Fabrik-kens overordne

123Bærmeudlevering på spritfabrikkens gårdsplads. 2003. BevaringstilstandAktiv fabrik i stadig udvikling.Fabrikkens bevaringstilstand må karakterisere

124Beholdere langs Poul Paghs Gade. 2004.Sårbarhed og virkemidlerOverordnet synes kulturmiljøets autentiske præg således ikke at væ-re truet, men milj

125og nydelsesmiddelindustri, men den stadigt fungerende fabrik på Strandvejen i Aalborgs vestby markerer, hvordan Aalborg både blev Danmarks førende

126Det moderne AalborgSted/TopografiAalborg by er placeret omkring Østerås ’å-delta’ ud mod Limor-den. Det ældste centrale byområde er omgivet af kri

127Kulturmiljøet omfatter arealerne ved Skovbakken, der i 1933 blev anvendt til Nordjysk Udstilling, Vesterbro med nye og gamle bebyg-gelser mod øst o

1281. Nordjysk Udstilling i 1933I løbet af 1930’erne blev der gennemført en række udstillinger i Aal-borg, bl.a. Bo Bedre i 1936, Mor-Barn i 1937 og M

129med de mange tilknyttede arrangementer fik – ligesom de projek-ter, der samtidigt markant var ved at forandre Aalborgs udseende – positive omtaler i

13LandsbyerLandsbyerne findes, som herregårdene, typisk i de områder, hvor jorden var nogenlunde god. I landsbyens midte var ofte et ubebyg-get fælleso

130Vesterbrogennembruddet, hvor samlede boligområder blev ernet, veje blev udvidet og flyttet, og industrier som kemikaliefabrikken Hygæa og De Danske

131etager. De moderne arkitektoniske udtryk satte visse spor på de tid-ligste af byggerierne, men de slog især igennem fra 1932-33 med bl.a. en udtalt

132Det første hus, som stod færdigt, var Motorcentralen (Vesterbro nr. 20-24) i maj 1931, hvor stueetagen var indrettet som udstillingslo-kaler for au

133Limordsbroen set fra Nørresundby. Det anes, hvordan vejen opsluges af det høje byrum skabt af 1930’ernes etagehuse. 2003. Foto: Jan Sloth-Carlsen.

134Solgården ved Vesterbrogade i Nør-resundby. 2003. Foto: Jan Sloth-Carlsen.Langs Vesterbrogades buede forløb hen mod det nu nedlagte svine-slagteri

135formning og tanke. Flere af bygningerne er særdeles velholdte, her-under boligbebyggelsen Enighedslund og forsikringsselskabet Fremti-dens hovedsæd

136ringsværdi i kommuneatlasset omfattet af forbud mod nedrivning, tilbygning, ændring af bygningens ydre fremtræden og udskiftning af døre, vinduer m

137kontrasten til de enkelte bevarede levn fra den foregående bebyg-gelse – samt kiggene ind i sidegaderne mod middelalderens bydele – rummer stor pæd

138Aalborg – den ”gamle by”Sted/topografiAalborghus Slot ligger i Aalborg midtby og er placeret ud til Limor-den. Kulturmiljøet afgrænses af følgende

139Kulturmiljøet omfatter Aalborgs centrale bydel omkring åhavnene og havnen mellem broerne - fra Slotsgade i øst til Vesterbrogade i vest og Algade i

14del med Norge, eller byer som fik sit udkomme fra en kombination af landbrug og fiskeri, som for eksempel Gjøl (56). Fiskerklyngen i Frederikshavn (20

140som størstedelen af periodens huse, men som noget usædvanligt var de alle i tre etager. Den sammenhængende række af høje huse må have virket meget

1411860’erne kunne fotograf Tønnies fotografere åen fuld af skibe, der lå ved bolværket med deres varer. I 1872 begyndte man imidler-tid en gradvis ov

142Ved Stranden lå havnen Kåsen. På et maleri fra 1832 ser man Ved Strandens facaderække til højre med den stadig bevarede Simonis gård, mens man til

143Slottets voldgrave blev forsynet med vand fra Lilleå (Peder Barkes Å), og da denne å, der i øvrigt var Aalborgs østlige voldgrav i mid-delalderen,

144de på det mindre hus. Fløjens grundmurede yderside er hovedsage-ligt muret af gule munkesten, men dele af muren er i nyere tid ble-vet omsat i bind

145Aalborg Helligåndskloster. Aalborg historiske Museum.Helligåndsklosteret var et dobbeltkloster for brødre og søstre, og klosterets vigtigste opgave

146Klosterkomplekset blev grundigt restaureret omkring år 1900, og bortset fra kirken og klokketårnet, der blev nedrevet henholdsvis in-den midten af

147tallet, men en del af koret stod faktisk helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Denne bygningsdel indgik nemlig i Katedralskolen.Helligåndsklost

148Aalborghus Slot er generelt set i en god bevaringstilstand. En fred-ning af slottet blev gennemført i 1921, hvor der blev tinglyst en ser-vitut om,

149Jens Bangs Stenhus, en af Nord-europas mest imponerende køb-mandsgårde. Aalborg historiske Museum.Aalborghus Slot er Danmarks eneste bevarede lensm

15KøbstæderneEt af de vigtigste privilegier, der har sat sit præg på landskabet, var købstadsrettighederne, hvis positive og negative påvirkning rakte

150bevarede bygninger af bindingsværk, f.eks. i Aalborg og i Den gam-le By i Århus, hvor mange af Aalborgs gamle bindingsværkshuse i dag befinder sig.

151Dansk Eternit FabrikSted/TopografiDansk Eternit Fabrik er placeret ved de store kridtforekomster, der rejser sig stejlt mod syd fra Østre Allé ved

152Mens fabriksområdet således har kunnet udvides mod syd i takt med råstofindvindingen, har dets østlige, nordlige og vestlige af-grænsning været best

153Da interessentskabet The Danish Portland Cement Company Ltd. etablerede Portland Cementfabrikken Danmark fra 1896, skete det derfor ved en fuldføre

154Herudover kan nævnes fremstillingen af plane eternitplader til mur-beklædning og en omfattende håndformning af eternitprodukter til bl.a. rygningsp

155lem produktionsanlægget og den bygningsmæssige ramme. Byg-ningsmaterialerne udgøres overvejende af gule teglsten og fabrik-kens egne produkter, dvs

156Inderst på fabriksområdet mod det store kridtbrud domineres byg-ningsmassen af de store bygninger opført i perioden 1948 til o. 1960 til produktion

157Samtidigt er fabriksområdet imidlertid præget af, at de mange for-skellige produktioner gennem en årrække har været under afvikling med en gradvis

158laget – det sidste især ved trappeforbindelserne mellem niveaufor-skellene i den ’ sydeuropæiske bjerglandsby’,BoniteringFabriksområdet rummer træk

159ved Nørresundby. I løbet af det 20. århundrede koncentreredes den danske cementproduktion til Aalborg-området, og Dansk Eternit Fa-brik i Aalborg h

16tion, der blev placeret i et øde skovområde. Hostrup Huse (117) er li-geledes et eksempel på en by, der er vokset op i kraft af, at en station blev

160Aalborg PortlandSted/TopografiCementfabrikken Aalborg Portland er placeret ud mod Limorden ved Rørdal i Nørretranders sogn ca. 3 km. øst for Aalbo

161Siden produktionens etablering og frem til i dag er der indvundet kridt i området syd og øst for fabrikken, hvilket har resulteret i me-get gennemg

162Det var især tilfældet med udviklingen i tiden omkring 1900 af de ovnteknikker, der i deres hovedprincipper stadig i dag anvendes til den centrale

163mod en brændzone, hvor temperaturen ved indblæsning af brænd-bare materialer når så højt op, at der dannes cementklinker. Disse fortsætter derefter

164Laboratorium, kedelhus og kraft-central fra slutningen af 1800-tal-let. 2004. Foto Morten Pedersen.Samlet set, karakteriseres området af meget fors

165Slemmeriet med bygningen til våd-mølleriet placeret ovenpå siloanlæg-get. 2003. Foto Inger Bladt.Roterovnene dominerer fuldstændigt fabriksområdets

166der en overgang blev overvejet påsat også ældre bygninger for at give hele området en ensartet karakter. En enkelt af Blegvads byg-ninger – fabrikk

167BevaringstilstandAktiv fabrik i udvikling.Aalborg Portlands bevaringstilstand må betegnes som god og ufor-styrret. Fabriksområdet er således på ing

168dette mest påtrængende for slemmeanlægget midt på roterovnsom-rådet, der er i en meget dårlig forfatning.Da området endnu ikke er omfattet af en lo

169og identitetsmæssig henseende – særligt for Aalborg-området, men også for både det øvrige Nordjylland og Danmark som helhed.Dertil kommer en stor o

17HavneanlægTilbage i vikingetiden benyttede man sig af naturhavne, hvor ski-bene kunne ligge i læ for vejr og vind. Det kunne være i forbindelse med

170Romdrup-KlarupSted/topografiKlarup ligger på den nordlige del af Gudum-Klarup bakkeøen, Romdrup ligger syd herfor, presset op mod bakkeøens østlige

171Klarups vestligste del, nord for Kærhavegård, og videre fra Klarups nordvestlige del op mod Egensevej, fra en lille bakke frem mod Kla-rupgård nord

172Romdrup, sydlige del, mod syd. Hals Museum 2006.Klarup Klarup har gennemgået transmissionen fra landsby, forte- og for-teklyngeby, over stationsby

173bykirke med gotisk tilbygning af våbenhus og tårn. Imidlertid er kir-kens indre rigt udsmykket i såvel renæssancetid, repræsenteret ved enkeltstykk

174tyske luftvåben her etablerede en nødflyveplads, i tilknytning til den store base ved Rødslet ved Nørresundby.En samlet vurdering af området byder p

175Klarup er en dynamisk by, hvor skiftende epokers udvikling både la-der sig aflæse og ikke aflæse. Som landsby og stationsby må Klarup siges at være u

176Anvendt kildematerialeNielsen, Henrik Gjøde: Til kirkens pryd og herskabets ære. Klarup Kirke og Klarupgård. 2005. (s. 276-288 findes en i princippe

177Sted/TopografiLandsbyen er beliggende på hovedvejen mellem Aalborg og Had-sund. To gravhøje beliggende på en aflang bakketop ved hovedve-jen. TidFor

178gård mellem Vestervang og hovedvejen. Ud over de tre gårde er der et parcelhuskvarter omkring ”Bygaden”, der er bebygget med huse, der med enkelte

179nørrejyske Korps fra den 1. juli udskibedes fra Frederikshavn for at overføres til Fyn. Tilbage i Nørresundby blev et par regimenter, pri-mært for

18udpeget som værdifuldt kulturmiljø i sammenhæng med Løgstør By og Lendrup Huse (74).Skibsfartens markante sporFyrtårnene langs kysten er nogle af de

180Kompagniet stillede op i 16 geledder og gik til angreb, ned ad bak-ke mod de preussiske tropper, som i god dækning og med bedre vå-ben (forladegevæ

181Mindestenen for Træfningen ved Lundby, umiddelbart syd for lands-byen. Hals Museum 2006.BoniteringHøjene udgør ikke i sig selv et værdifuldt kultur

182burde formidles på stedet. For det andet er træfningen markeret ved den omtalte mindesten. For det tredje ligger en del af de faldne begravet på Gu

183Gudumlunds FabrikkerSted/TopografiKulturmiljøet består af ’fabriksøen’ ved Gudumholm samt de tilknyt-tede kanaler, herunder kanalen der strækker si

184Fabriksøen er placeret nedenfor et bakket istidslandskab, hvor bøl-geerosion flere steder har muliggjort en industriel udnyttelse af det underliggen

185af 1770’erne en lang række industrielle produktioner ved det nuvæ-rende Gudumholm (ca. 2 km nord for godset), der blev udbygget og videreført af go

186I 1781-1782 anlagde Buchwald en linnedfabrik efter overenskomst med det kongelige kommercekollegie, der også støttede projek-tet med bekostning af

187Bro over fajancefabrikkens kanal. Morten Pedersen 2005. For at få vandet afledt fra sine engstrækninger påbegyndte Buch-wald i 1777 gravningen af e

188Fra fabriksområdet etableredes en kanal tilbage til den udrettede Lindenborg Å. Kanalen fungerede dels som bagløb for vandkraftsy-stemet dels som t

189Gudumlund fabriksgård 1910. Tønnies, Aalborg Stadsarkiv.De endnu eksisterende broanlæg henover kanalerne synes kun for et enkelts vedkommende (i de

19Høstemark Tørve- og Strøelsesfa-brik. Remisen i Dokkedal.ForsvarsanlægKronen havde som primær opgave at samle landet og forsvare det mod udefra indt

190Kridtskrænten, hvor kalkværket har indvundet råstoffer, er naturlig-vis også bevaret, men stærkt tilgroet af træer.Sårbarhed og virkemidlerDer forel

191BoniteringHele området udgør et enestående eksempel på Danmarks aller-tidligste industrier. De naturmæssige, teknologiske og sociale for-udsætninge

192Lille Vildmose, Remisen i Dokkedal og Tofte SkovSted/TopografiVildmosegård og Dokkedal, begge Mou sogn, samt Tofte Skov, Als sogn.Kulturmiljøe

193da stort set fra Limorden i nord til Mariager ord i syd og var mod Kattegat afgrænset af en smal højdestrækning med enkelte bebyg-gelser, mens ve

194sige formål som fenner (fugtige græsarealer). Gennem kulturmiljø-et løber Afvandingsgrøften, en kunstigt gravet kanal, der leder van-det fra vådomr

195Tid1759 og frem til i dagKarakteristikLille Vildmose (94a)Efter at have ligget nærmest uberørt hen i århundreder og med et stadigt voksende lag af

196led i arbejdet med at skabe bedre betingelser for gruppen af land-arbejdere ved at tilvejebringe vilkårene for deres etablering som husmænd. Efter

197Høstemark Tørve- og Strøelsesfa-brik. Remisen i Dokkedal.Det første baneanlæg blev bygget i 1905 i forbindelse med et for-gæves forsøg på etablerin

198bejdet med opdyrkningen af mosejorden. Remisen fungerede med sit oprindelige formål frem til 1960’erne, hvor udstykningen af nye husmandslodder oph

199understreget af, at dyrehaven til tider blev hjemsøgt af krybskytter, hvis motiver for at drive jagt var helt andre end grevens.Kig mod indre lune

20MølleanlægVandmøllerne blev lagt ved vandløb, hvor der var de bedste mulig-heder for opstemninger, mens placeringen af vindmøller var mere fri. Mang

200ge endnu erkendes, visse endnu aktivt til landbrugsdrift med senere tilføjede bygninger enkelte andre i en nærmest autentisk bevarings-stand. Husma

201Sårbarhed og virkemidlerLille Vildmose (94a)Lille Vildmose og herunder kulturmiljøets områder omkring Vildmo-segård udgør kernen i en række bestræb

202Tofte Skov (94c)I kraft af, at området er omfattet af de forskellige beskyttelser af Lil-le Vildmoses natur samt Aage V. Jensens fondes ejerskab af

203den industrielle udnyttelse af mosens ressourcer. I den forstand og i kraft af den nuværende funktion som et tematisk samlingspunkt for frivillige

204KildematerialeAndersen, Lise: Lille Vildmose – en kulturhistorisk oversigt. Pilotpro-jekt Lille Vildmose Nationalpark 2004.Andersen, Mogens & S

205Kongstedlund – Smidie Sted/TopografiSønder Kongerslev sogn (herregården Kongstedlund) og Bælum sogn (Smidie landsby, kridtbrud og teglværker).Kultu

206Skitse over Bælum sogn med Smidie, kridtbruddet og teglværket markeret længst mod nord. Efter Heilskov, 1930-1934.Nordligst ligger ’Kongstedlund-øe

207Mod syd ligger ’Smidie-øen’ helt omgivet af enge og med klinter mod øst, der er helt udskårne i kridt. Adskillelsen fra ’Kongstedlund-øen’ består a

208vis succes med sit arbejde, for i 1590 optræder han som eneejer af gården under dens nuværende navn, Kongstedlund, og i 1592 op-førte han en ny hov

209Landsbyens placering og grundstruktur blev i særlig tydelig grad formet af de naturlige forudsætninger, der er gældende i områ-det. En bebyggelse i

21områder, det sidste endda på en ø langt fra det ”normale” samfund, så de åndssvage kunne bo og arbejde uden at være til gene for den almindelige bef

210Behovet for at holde agerarealerne uforstyrrede gjorde sig fortsat gældende hen over landboreformernes periode, hvor en lang række landsbyer ellers

211største minegang blev ifølge Heilskov kaldt ”Kirken” på grund af dens smukke hvælvinger, og herfra udgik yderligere 5 grubegange. På trods af anlæg

212dende lokalplanlægning, og der burde derfor fastlægges retningsli-nier til sikring af, at der i fremtiden ikke foretages yderligere opfyld-ninger a

213Anvendt kildematerialeAndersen, Lise: Lille Vildmose – en kulturhistorisk oversigt. Pilotpro-jekt Lille Vildmose nationalpark, december 2004.Bender

214LindenborgSted/TopografiLindenborg, Blenstrup sognHerregården Lindenborg er placeret på en holm i Lindenborgdal umiddelbart syd for Lindenborg Å. D

215Landskabet omkring Lindenborgdalen, der kun befinder sig få meter over havets overflade, er kuperet højland, hvor bakkerne når højder på op til 73 me

216Næs kom herefter under kronen. Ved en pantsættelse til Iver Friis til Haraldskær i 1544 bestod gårdens tilliggende af 7 gårde og 1 møl-le i Blenstr

217Kig fra nord over Lindenborg ådal mod Lindenborg. Morten Pedersen, Aalborg Historiske Museum 2006.Det nuværende navn, Lindenborg, kom først til går

218Lindenborg set fra nordvest. I for-grunden voldgraven. Morten Pedersen, Aalborg Historiske Museum 2006.Voldgravsanlægget og dets afgrænsning af den

219KildematerialeErichsen, John og Pedersen, Mikkel Venborg (red.): Herregården. Menneske-samfund-landskab-bygninger. Bind 2. Anlæg, interiør og have.

22

220VolstedSted/topografiVolsted sognLandsbyen Volsted er beliggende i et bakket istidslandskab omgivet mod syd og vest af lave engstrækninger gennemst

221KarakteristikVolsted nævnes første gang i kilderne i 1355, men et samlet ind-tryk af landsbyens størrelse er først muligt med Chr. V’s matrikel fra

222ofte var tilfældet – måtte tildeles jordstykker længere ude i bymar-ken, der kun kunne nås ved at passere gennem andre gårdes dyrke-de arealer. I V

223Begge døråbninger var fra opførelsen kantet med smukke granitre-lieffer. De sidder nu i vå-benhuset fra 1873/1977, og det er især dis-se relieffer, d

224Sårbarhed og virkemidlerEtableringen af nye bebyggelser bør foregå således, at den velbe-varede kreds af gårde om-kring forten i Volsted fortsat ka

225nævntes vedkommende er ligheden med Volsted yderligere under-streget af bebyggelsens placering omkring et gadekær.Kirkebygningen har som bygningsty

226Vokslev HedeSted/TopografiBakket landskab for enden af åsen på den udløber af den jyske høj-deryg, der skiller Himmerland i øst og vest.Dele af omr

227Sydvest for Nihøje ligger tre høje, der bærer navnet Sekshøje.Frendrup Nihøje. Aalborg historiske Museum 2005.Sekshøje består af en mindre og to me

228ræn med flere mindre markante toppe. Alle disse høje er medtaget i kulturmiljøudpegningen, fordi de danner en fin kontrast til de mere samlede koncen

229Ved Nørreknold findes også en samling af registrerede gravhøje, hvoraf kun to er tilbage. Øst herfor findes imidlertid et stykke af en smuk hulvej, d

23

228Øvrige kulturmiljøerKulturmiljøer spredt over Region NordjyllandVoldsteder og borgeKulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j ...

229Sted/topografiSe under de enkelte anlægTidYngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og re-næssance (1536-1660).KarakteristikBolig

230banke, borgbanken, er ca. 7 m høj og nærmest rek-tangulær med en topflade på ca. 25 x 30 m. Nogenlunde midt på banken ses de over-groede rester af e

231gemagtens styrke, og hun fik mange private borge revet ned. Dette overgik også Egholm Slot, da dronning Margrete i 1391 skænkede borgen og godset ti

232Castrum-curia anlægget består af en ca. 7 m høj borgbanke med en topflade på ca. 25 x 30 m, hvorpå der er rester af et tårn. Gårdban-ken er ca. 3 m

233Gunderstedgård, Gundersted sogn – herregårdspladsSted/topografi: Herregårdspladsen ligger ved den nuværende lands-by Gundersted i Himmer-land lige v

234Gårdsens Vold. Den tilgroede borg-bankes fod mod syd. Aalborg Historiske Museum 2006.Mosen danner en naturlig voldgrav omkring en oprindeligt natur

235Halkær. Borgbanken og den nordli-ge voldgrav. Aalborg Historiske Museum 2006.Hedegård, Ejdrup sogn – befæstet gårdSted/topografi: Hedegård ligger sy

236Kyø, der ligger inde i træerne omgi-vet af eng mod øst. Kirsten Monrad Hansen 2006.Kyø voldsted består af en 4-5 m høj, ca. 45 x 35 m stor banke, o

237Rugtved Slot. Aalborg Historiske Museum 2006.Anlægget består af en nu noget ødelagt, ca. 4,5 m høj borgbanke med en topflade på ca. 45 x 38 m, omgiv

24Aalborg KommuneKulturmiljøerStore VildmoseKulturmiljø nr. 37 ...

238Voldstedet består af to banker, adskilt af en grav og omgivet af de ovenfor nævnte enge. Ågård har dertil været omkranset af en dæm-ning, der tydel

239Den næsten runde borgbanke er skabt ved, at der mod nord, vest og syd er gravet en halvcir-kelformet voldgrav gennem højderyggen. Mod øst skiller e

240Det kan derfor generelt anbefales, at voldstederne i fremtiden ple-jes mere omhyggeligt, end det er tilfældet i dag, f.eks. ved fældning af træer,

241Ågård: Træer og bevoksning bør absolut tyndes ud eller helt ernes.BoniteringSom omtalt ovenfor er voldstederne, der indgår i dette kulturmiljø, bl

242

243TidNyere tidSted/topografiVandmøllerDer findes ikke mange oplagte vandmøllesteder i Nordjylland, da vandløbene enten har for lidt fald eller for lid

244I slutningen af 1800-tallet, da jernbanenettet var blevet udbygget, blev mange møller placeret i nærheden af banen, hvorfra transport af f.eks. fod

245stranden (f.eks. Sæby Mølle, Haslevgårde Mølle og Ovegårds møl-ler), hvor det var umuligt at opnå tilstrækkeligt fald til et overfalds-hjul. I Gl.

246Specielt for himmerlandske vandmøller er, at de som regel har haft indvendigt vandhjul, dvs. at hjulet er placeret inde i møllehuset som f.eks. Hje

247Kalkmaleri i Dronninglund kirke. Hadsund Egns Museum.Den hollandske mølle var en væsentlig forbedring af vindmøllerne. Dels skulle kun hatten dreje

25Aalborg PortlandKulturmiljø nr. 90 ... 160Romdrup-KlarupKulturmilj

248I flere egne af Danmark har man kendt en hybridform mellem stub-møllen og den hollandske mølle. Nemlig møllen med hat men uden stjernehjul. Møllen k

249ris Mølle, Rubjerg Mølle og Gandrup Mølle, men de eksisterer ikke længere på nogen dansk mølle. Ø Sundby edersvikning 2006. Hadsund Egns Museum.Fj

250Hvor det overhovedet er muligt, bør man ved lokalplan sikre vind til nedenstående vindmøller ved at forhindre bebyggelse og høj be-plantning i møll

251Dorf mølle 2000. Hadsund Egns Museum.Vandmøllen er opført i mur og bindingsværk og stråtækt. Dæmnin-gen bærer den nord-sydgående vej mellem Dorf ki

252Sårbarhed og virkemidler: Bygningerne er fredet og som sådan ikke truede, men det er vigtigt, at der tages hånd om omgivelserne, så den direkte for

253Specielle kvaliteter: Hammerværket er både i Nordjylland og i Danmark helt unikt. Der er bevaret et enkelt hammerværk mere (i Hellebæk på Sjælland)

254Brønderslev. Møllen er privatejet, men vises frem for publikum efter aftale med lejeren i møllehuset.Specielle kvaliteter: Møllen er et godt og meg

255Havnø mølle 2006. Hadsund Egns Museum.Specielle kvaliteter: Møllen er typisk for de hollandske møller, der blev bygget i Nordjylland før 1852. Dens

256Ulsted 2006. Hadsund Egns Museum.Specielle kvaliteter: Møllen er typisk for de mange hollandske møller, der er bygget efter 1852. Den har dog krøje

257Sindal Mølle (der dog er speciel ved at være muret op), Vindblæs Mølle, Vodskov Mølle. Det må anbefales, at det via lokalplaner sikres, at der ikke

26Store VildmoseSted/topografi Store Vildmose er beliggende midt i området mellem Brønderslev, Sulsted, Åbybro og Saltum. Mosen afgrænses mod syd af l

258Specielle kvaliteter: Møllen er typisk for de hollandske møller, der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik selv-krøjer og se

259Øster Sundby Mølle stod oprindeligt i Ravnstrup ved Hjallerup, men blev i 1910 flyttet til Øster Sundby som erstatning for en i 1890 ned-brændt møll

260for publikum og vist heller ikke funktionsdygtig.Kontekst/sammenhænge: Gården, som møllen blev opført til, ek-sisterer stadig (men er ikke fredet).

261Østerklit 2002. Hadsund Egns Museum.Bevaringstilstand: Meget god.Sårbarhed og virkemidler: Bygningen synes ikke at være særlig udsat. Bonitering: T

262LitteraturAndersen, Lise: Da hollænderen kom til Himmerland. I: Fra Himmer-land og Kjær Herred 2000, s. 7-55.Andersen, Lise: Vandmøllernes udviklin

263

27mindre øer i en stor, lavvandet bredning, der fra Nibe i syd strakte sig til Thise Bakker mod nord.Vildmosebredningen har haft en rig fauna af fugle

28der, ca. 400-850 e. Kr. De synlige fortidsminder er trædestensræk-ker, brolagte vejforløb, stenkredse og gravhøje. Hertil kommer de fortidsminder, d

29Kultivering/landindvindingDet første egentlige forslag til en kultivering af Vildmosen fremkom i 1859, hvor toldforvalter F. H. von Holstein fremsat

3IndholdIndhold og forord ...3Aalborg Kommune...

30nen af større økonomisk betydning end afgræsning og kornavl.For at skaffe læ til kreaturer og afgrøder blev der fra 1938 påbe-gyndt plantning af læhe

31Centralgårdens hovedbygning nu ombygget til spisesal til Den Økolo-giske Efterskole. Vendsyssel historiske Museum 2006.Et mejeri oprettedes i 1934 v

32De stigende brændselspriser i vinteren 1939-1940 samt manglen-de udenlandsk brændselstilførsel bevirkede, at Statens Jordlovsud-valg, der ejede stor

33ringstilstanden for de enkelte bygninger kan ikke umiddelbart vur-deres.Staldgård 18 set fra nord, nu indret-tet som informationscenter for Store Vi

34tidsminder er sårbare i forbindelse med intensiv dyrkning med deraf forøget sammenbrænding af tørven til følge.Friholdes fortidsminderne, højene, fo

35OldtidDe fortidsminder, der med tiden ganske givet vil fremkomme med tørvens fortsatte sammenbrænding, har stor arkæologisk forsk-ningsværdi. Sikre

36HouSted/topografiHou by, Hals sogn.Hou by ligger ved Kattegatkysten omtrent 8 km nord for Hals by, som har givet navn til sognet. Hou er den mindste

37sigter byens navn da også til et primitivt eller naturligt havneanlæg. De sandede og ufrugtbare jorder ved Hou har kun vanskeligt kun-net give bønde

38Et af sommerhusene i byen. Hals Museum 2006.Byen og dens huseEn vandretur gennem Hou by byder således på en tur gennem 1970’er- og 1980’er bebyggels

39er placeret på vestsiden af Havblink med have ud til vejen og udsigt over havnen. Molebyggeriet i 1900-tallets midte medførte betyde-lige klitdannel

4

40BevaringstilstandBetragter man Hou som et resultat af tidernes skiftende mulighe-der for at opretholde livet på stedet, må bevaringstilstanden beteg

41Endelig findes der en betydelig og ganske usædvanlig selvfølelse på stedet. Man er sig meget bevidst, at man er Houbo, hvilket bl.a. er kommet til ud

42HalsSted/TopografiHals by, Hals SognHals sogn ligger på hævet stenalderhavbund, der i den østlige del er udformet som systemer af rimmer og dopper (

43Torvet Hals 1895. Hals Museum.Nærheden til ord og hav præger i allerhøjeste grad byen, der gen-nem tiden har fået en lang række institutioner og fu

44Hals ældste skanse, som var mindre end den nuværende, blev opført i 1628 af de tyske kejserlige tropper, efter at man i et par år havde diskuteret e

45som biograf. Biografen står nu tom, og i bygningen er indrettet en-kelte lejligheder. Toldvæsenets tilstedeværelse har også sat sig spor i byen i fo

46Redningsvæsenet i Hals stiftedes i 1915. Man fik en motorbåd, som fiskeriforeningen bemandede med frivilligt mandskab. I 1921 fik man en rigtig redning

47På årsbasis fragtes omkring 100.000 biler (fortrinsvis personbiler) over, hvoraf mellem 25.000 og 30.000 fragtes over alene i juli må-ned. Ved reder

48Ryghvirvler fra en blåhval. Kirsten Monrad Hansen 2006.I gaderne nord for Torvet ligger en del gode huse fra omkr. 1900 med mange velbevarede detalj

49Nærmest færgehavnen er imidlertid et område, der er præget af et nyt kystrelateret erhverv – turismen. Her er restauranter, kiosk, lyst-både osv. På

5Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspej-ler væsentlige træk af den samfunds-mæssige udvikling. ForordDet lands

50Sårbarhed og virkemidlerSkansen synes ikke på nogen måde at være truet. Det er en turistat-traktion og har som sådan økonomisk betydning for byen. H

51Kontekst/sammenhængeHals’ udvikling hænger på mange måder sammen med Aalborgs. Dels er Aalborg en vigtig del af dét, der skulle beskyttes militært f

52Hammer BakkerSted/TopografiInstitutionen ”Hammer Bakker” – tidligere Åndssvageanstalten ved Vodskov ligger 10 km nordøst for Aalborg og lige nord fo

53Den oprindelige bebyggelsesplan for Åndssvageanstalten i Vodskov. Teg-net af arkitekt A. Clemmensen 1914. Kun en af de otte planlagte pavil-loner bl

54Anstalten var fra begyndelsen planlagt til med tiden at skulle huse 600-700 patienter.Kvindehjemmet fra 1916 set fra øst. Vendsyssel historiske Muse

55Mandshjemmet fra 1916 set fra syd. Vendsyssel historiske Museum 2006.Anstalten havde i 1938 176 patienter og 35 ansatte, men manglede meget plads. E

56Dette bevirkede, at anstalten i Vodskov i 1938-1939 blev udvidet med 10 bygninger på omkring 10.000 m2, og vokseværket fortsatte efter anden verdens

57En udbygning med nye huse i ”fremmede” materialer, der afviger fra de oprindelige bygningers karakteristiske røde teglstensfacader, hvide vinduer og

58Selv transformatorstationen fra 1939 blev opført i institutionens klassi-ske stil. Vendsyssel historiske Museum 2006.Anvendt kildematerialeBalsvard,

59Lindholm HøjeSted/TopografiLindholm Høje er placeret på toppen af den morænebakke, hvor Nørresundby og det moderne Lindholm i dag ligger, og som eft

6

60TidForhistorisk tidKarakteristikLindholm Høje gravpladsen udgør et af de mest bemærkelsesvær-dige monumenter fra forhistorisk tid i Danmark. Det mes

61Sandflugt har til tider ændret udseendet af bakketoppen. Gamle grave er blevet dækket, hvorefter nye kunne bygges ovenpå. Andre gange har sandflugten

62Skibssætninger på Lindholm Høje. Aalborg historiske Museum 2005.Lindholm Høje har muligvis ikke været unik som gravplads i yngre jernalder, men unik

63Vår-StaunSted/TopografiFarstrup sognKulturmiljøet Vår-Staun ca. 10 km. vest for Nibe er karakteriseret af landskabets stærke vekslen mellem det lave

64de dyrkede arealer mod sydvest og engarealerne til græsning mod nord og sydøst. Landsbyen Staun ligger på en krum strandvold af sand og grus, der st

65Gården Vår kendes tilbage til middelalderen, hvor den som en al-mindelig avlsgård hørte under Vitskøl Kloster. Ved reformationen kom klostret sammen

66loner mod vest tilbage, mens en mur markerede gårdspladsens af-grænsning. Samtidigt opførtes en gavlkvist med en indskriftstavle midt på hovedfløjen,

67Stauns østlige ende set fra forlandet ud mod Limorden. Morten Pedersen 2005.Set fra forlandet ud mod orden fremstår Staun dermed som en bred front

68Grejhuse ved fiskerlejet ved Staun. Morten Pedersen 2005.Sandsynligvis har Staun været udgangspunkt for overfarter over Lim-orden fra Han Herred, me

69Husmandsudstykningen på Vår Mark er i vid udstrækning bevaret i en tilstand, der overgår samtidens forbillede ved udstykningen af herregården Store

7IndledningDenne rapport samler beskrivelserne af de kulturmiljøer i Nordjyl-land, der er udpeget som værdifulde i Regionplan 2005. Overalt i det nord

70Landsbyen Stauns enstrengede struktur synes snarest truet ved op-førelsen af moderne landbrugsbygninger og gylletanke, der vil kunne forstyrre oplev

71Sebbersund og Sebber KlosterSted/Topografi Sebbersund, Sankt Nikolaj Bjerg, Sebber Kloster, Nibe Kommune.Sankt Nikolaj Bjerg er en morænebakke, de

72menhængende åbent landskab. Afgrænsningen er hovedsageligt foretaget i forhold til eksisterende bebyggelse i området.Dele af området er endvidere ud

73fandtes handelspladsen, hvor man fandt de største mængder af me-talgenstande. På handelspladsen blev de lokalt fremstillede varer og importerede var

74De undersøgte grave er alle meget ens. Den døde er begravet i en snæver nedgravning, i udstrakt rygleje og med armene ned langs siden. Ingen gravgav

751) Plan over stenkirken og kirkegår-den på Skt. Nikolaj Bjerg. 2) Trækir-ken og kirkegården ved Sebbersund. Mod syd og nord er der påvist rester af

76Kirken består i dag af et langhus med en tresidet afslutning i øst, et tårn i vest og et våbenhus mod nord. Bygningens mure er overve-jende opført a

77Kirken til det tidligere Sebber Kloster er i en ganske god bevarings-tilstand.Sårbarhed og virkemidlerArealerne ved Sebbersund handelspladsen vil væ

78Det er ikke svært at forestille sig, at bjerget har fungeret som en landkending, der var til at finde selv for folk, som aldrig havde væ-ret i Limor

79Anvendt kildematerialeBirkedal, Peter og Erik Johansen: En handelsplads fra yngre jernalder og vikingetid ved Sebbersund. Aarbøger for Nordisk Oldky

8bygningen, købstadshuset, fyrtårnet osv., men i mindst lige så høj grad ser på sammenhængene og helhederne. Et kulturmiljøs be-rettigelse og dets sær

80Skørbæk HedeSted/TopografiKulturmiljøarealet omfatter området omkring Skørbæk Hede ned til og med Ajstrup bæk, der har sit udløb i Limorden ved Seb

81I forhistorisk tid har der ligget 10 høje i et V-formet mønster med åbning mod vest. Netop i denne retning forekommer de mest spæn-dende spor fra fo

82Sårbarhed og virkemidlerDen midterste af de tilbageværende Savhøje er udsat for erosion på den nordlige side, idet området omkring gravhøjene afgræs

83SkørbækSted/TopografiEjdrup sogn i det nordlige Himmerland.Landsbyen Skørbæk ligger vest for den brede flade dal omkring Halkær Å ca. 2 km fra åens u

84Skørbæk er placeret i bakkelandet i ca. 30 meters højde oven for den vestlige dalterrasse. Landsbyen ligger lidt op ad skrænten, men stadig i læ af

85Formentligt allerede ved anlæggelsen krævede de lokale terræn-forhold en tilpasning af landsbyens struktur, der placerede Skørbæk blandt den gruppe

86BevaringstilstandSkørbæks karakter som en uregelmæssig forteby erkendes stadig uden problemer, selvom antallet af gårde er faldet, hvorved der er åb

87KildematerialeBevaringsinteresserne i 21 landsbyer i Nordjyllands Amtskommune. Aalborg 1981.Hastrup, Fritz: Danske landsbytyper – en geografisk analy

88NibeSted/TopografiNibe by, nær Nibe bredning i Limorden, der tidligere har været et af hovedfangststederne for sild.Kulturmiljøet omfatter den ælds

89omkring 100 år. Byens købmænd eksporterede sild specielt til om-rådet omkring Østersøen. Nibe oplevede store brande i 1765 og i 1806, hvor mange hus

9slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod der en række byer – stationsbyer – hvis lokalisering skyldes bygningen af en station.

90Man kan med god vilje stadig for-nemme byens gamle front mod stranden. Strandgade med det nye rådhus til venstre. Kirsten Monrad Hansen 2003.Trap 1

91Også gadernes huse er nært knyttet til fiskerierhvervet, og nogle af husene har en fortid som salterboder til nedsaltning af sild eller som tjærehuse

92dog allerede tidligere sin egen private havn, hvis rester stadig er be-varet som den lille halvø, hvor roklubben i dag har sin bygning.Jollehavnen.

93dret fra opførelsestiden, er der mange, som i tidens løb er blevet ombygget efter de skiftende smagsretninger. Også mange af disse ændrede huse er h

94man være opmærksom på, at mindre synlige minder om byens til-knytning til orden ikke udviskes.Kommunen har i 2006 vedtaget en bevaringsplan for bye

95NørholmSted/topografiLandsbyen Nørholm ligger ved sydsiden af Limorden ud for det sted, hvor Gjøl tidligere lå som en ø i orden. Typemæssigt er la

96TidMiddelalder og nyere tid.KarakteristikHistorisk set går Nørholm mindst tilbage til 1100-tallet, der forment-lig er århundredet, hvor den nuværend

97et betydeligt erhverv, hvorfra der afsættes fisk til Aalborg, Helsingør og Sverige. Ligeledes sendes en betydelig del saltede ål til Køben-havn og an

98sen på bebyggelsen, der i dag ligger på sydsiden af landsbyens nu-værende hoved-gade, Nørholm Bygade. I løbet af den seneste tid er udvidelsen af la

99Nørholm Kirke. Aalborg historiske Museum.I det indre af kirken ses rester af sengotiske og renæssance kalkma-lerier i koret. I det indre findes ligel